I BSB Industry glæder CEO Morten Krusborg sig over, at det er lykkedes at finde et nyt, centralt placeret Supply Center, hvor stålgiganten kan fortsætte udviklingen og imødekomme den stigende efterspørgsel på montageopgaver, pakkeopgaver og kit set løsninger til offshore og den øvrige industri.
- Åbningen af vores nye Supply Center i Hammelev løser et akut pladsproblem, men det er også en strategisk investering i fremtiden, hvor vi kommer til at levere endnu flere kit set løsninger, hvor vi samler alt fra produktion og indkøb af komplementære produkter til montage, lagerføring og levering, forklarer Morten Krusborg.