- I de sidste 10 år har jeg har arbejdet i lakseindustrien. Jeg følte, at det var tid til at prøve noget nyt, og jeg glæder mig over, at BSB Industry tror på, at jeg har de faglige kvalifikationer og menneskelige egenskaber til at udfylde rollen i Customer Service, fortæller en glad Majbritt Greisen Søgaard, der startede 1. august og allerede spiller en betydelig rolle i kommunikationen med kunderne.
- Som Customer Service Coordinator arbejder jeg med alt det administrative omkring salget. Jeg opretter ordrer, laver ordrebekræftelser og koordinerer med produktionen, hvornår leverancerne kan være klar til kunderne. Jeg har tæt kontakt til kunderne, vores leverandører og fragtmænd. Alt sammen med det mål for øje, at vores kunder er tilfredse og får deres varer til aftalt tid, forklarer Majbritt Greisen Søgaard.
I BSB Industry glæder det partner og CFO, Claus Iwersen, at det lykkedes at ansætte Majbritt Greisen Søgaard.
- Majbritt har de kvalifikationer, vi søgte til stillingen som Customer Service Coordinator. Hun har arbejdet med kundeservice i 20 år, og den erfaring kan vi allerede mærke, at der kommer vores kunder til gode. De faglige kompetencer komplementeres af hendes menneskelige egenskaber. Hun har et vindende væsen, og hun passer bare godt ind i vores team i Customer Service, understreger Claus Iwersen.
I BSB Industry arbejder hun tæt sammen med Key Account Manager Nina Gjelstrup, Customer Service Coordinator Rikke van Rensburg – og naturligvis resten af holdet i BSB Industry – om at give kunderne den bedste oplevelse på kunderejsen.
Majbritt Greisen Søgaard bor i Kolding med familien.