Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Vi kommer alle – på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv – i berøring med kræft. En sygdom, der hver dag koster 44 danskere livet.
- I dag lever cirka 352.000 danskere med eller efter en kræftdiagnose. Den gode nyhed er, at flertallet overlever kræften. Men i BSB Industry vil vi gerne være med til at sætte barren lidt højere op. Derfor støtter vi Kræftens Bekæmpelse og kampagnen Knæk Cancer, der har som mål at færre skal få kræft, og flere skal overleve, fortæller Claus Iwersen, der er Partner og CFO i BSB Industry.
Knæk Cancer er helhjertet handling og håb om nye veje til at komme kræften til livs. Det er Danmarks største indsats mod kræft, hvor vi står sammen om at knække cancer.
- I BSB støtter vi Knæk Cancer, for kræft er en folkesag og en sygdom, vi skal bekæmpe sammen. Vi ved godt, at vores støtte ikke alene kan udrette mirakler. Men kan vi med vores bidrag gøre en forskel for bare ét eneste menneske, er det alt værd, understreger Claus Iwersen.