- Arbejdet med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø har været omdrejningspunktet i hele mit arbejdsliv, og jeg glæder mig til at bringe mine faglige kvalifikationer i spil og bidrage til den fortsatte udvikling af QHSE i BSB Industry i et tæt samarbejde med Head of QHSE & CBI, Winnie Fedders, og mine nye kolleger, fortæller den laboratorieuddannede Susanne Nielsen.
QHSE & CBI har høj prioritet
Udviklingen og prioriteringen af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø har i mange år stået som centrale bjælker i BSB Industry’s strategi, ligesom hele bæredygtighedsområdet oplever stor bevågenhed fra virksomheden, dens kunder, samarbejdspartnere og omverdenen.
- Vores høje ambitionsniveau inden for QHSE og CBI er mejslet ind i vores strategi, der hænger synligt centrale steder i produktionen og på kontorgangene. Men hvis den skal være mere end bare pynt på væggen, skal strategien aktiveres, og med ansættelsen af Susanne Nielsen har vi fået tilføjet en kapacitet og den nødvendige ekstra ressource, der skal sikre, at vi kan fastholde, videreudvikle og eksekvere på QHSE, fortæller Head of QHSE & CBI i BSB Industry, Winnie Fedders.