Svejsning i stål, rustfrit stål og aluminium

Svejsning med sigte på kvalitet og håndværk i verdensklasse

Svejsning i ensartet kvalitet

Ønsker du svejsning i stål, rustfrit stål og aluminium, der lever op til branchens højeste krav? I BSB Industry er vi specialister og certificerede i alle gængse svejseprocesser. Vi leverer svejsehåndværk af højeste kvalitet.

Indhent tilbud på svejsearbejde

Stor kapacitet og høj fleksibilitet

Vi råder over 20.000 kvadratmeter under tag på vores fabrikker i Danmark og Polen. Med vores store kapacitet og høje fleksibilitet får din virksomhed kvalitetssvejsning af både større og mindre komponenter til konkurrencedygtige priser. Naturligvis leveret til aftalt tid.

MIG og MAG svejsning (131, 135, 136, 138)

Inden for jern- og metalindustrien er MIG og MAG svejsning de mest anvendte svejsemetoder. I BSB Industry mestrer vi naturligvis begge svejsemetoder, og vores dygtige medarbejdere står klar til at hjælpe dig og din virksomhed i mål med jeres svejseopgaver.

Som du måske ved, er MIG og MAG svejsning en svejsemetode, hvor svejsetråden løbende tilsættes under svejsningen. I svejsningen bruger vi forskellige svejsematerialer, beskyttelsesgasser og strømstyrker i svejsemaskinen. Det betyder, at vi kan svejse i alle svejsbare materialer med MIG MAG svejsning.

Svejsning med sigte på kvalitet og håndværk i verdensklasse

TIG svejsning rustfri (141)

I BSB Industry har vi stor erfaring med MIG og MAG svejsning i almindeligt stål og rustfast stål. Har du brug for at få svejset i tyndere, ædle materialer som rustfri stål og aluminium, anvender vi typisk TIG svejsning.

TIG svejsning er velegnet på finere emner, fordi vi med svejsemetoden kan få en højkvalitetssvejsning, der samtidigt kræver minimum efterbearbejdning.

Hvilken svejsemetode der bedst passer til din løsning, bestemmer vi ud fra materiale og krav til udseende. Vores fokus er naturligvis, at du får det bedste resultat og den mest kosteffektive løsning.

I BSB Industry er vi certificeret efter DS/EN 3834-2

Indhent tilbud på svejste konstruktioner

Certificeringer er din garanti for kvalitet

I BSB Industry producerer vi kvalitetsløsninger, der lever op til kravene fra markedsledende industrikunder. Vi er naturligvis ISO 9001 certificeret, ligesom vi er certificeret i alle gængse svejseprocesser. Vi arbejder løbende med kvalitetssikring og intern NDT kontrol. Det manifesterer sig i produkter, der matcher de krav, din virksomhed har til kvalitet, tolerancegrader og leveringstider.

Brug vores faglige ekspertise

I BSB Industry kan du få produceret svejsearbejde efter ordre, eller du kan benytte vores professionelle rådgivning og erfaring til at produktionsmodne eller udvikle dine produkter. Efterspørger du NDT-kvalitetskontrol, tester vi efter dine ønsker og behov.

Vores kunders tilfredshed afspejler sig i, at vi er leverandør til en bred vifte af virksomheder inden for vindbranchen og industrien. Vores fabrikker og en topmoderne maskinpark kombineret med kompetente medarbejdere håndterer alle opgaver, uanset om du efterspørger produktion af enkeltstående produkter eller komplette totalløsninger i stål, rustfrit stål og aluminium.

FAQ Svejsning

Få svar på nogle af vores mest stillede spørgsmål til svejsning og svejste konstruktioner.

Hvad koster svejsearbejde i BSB Industry?

Prisen på svejsning og svejste konstruktioner afhænger af opgavens omfang. Vi svejser i ståltyper fra S235JR op til S690QL. Valget af ståltype og vores tidsforbrug på opgaven har betydning for prisen. Pris fås på forespørgsel.

Hvad er leveringstiden på svejste konstruktioner?

I BSB Industry har vi knap 100 certificerede svejsere ansat i Danmark og Polen. Vi har høj kapacitet og hurtige leveringstider. Leveringstiden vil dog altid bero på den konkrete ordre, og der er naturligvis forskel på, om du skal have produceret en større, kompleks serie eller blot et enkelt emne.

Hvilke materialer svejser BSB Industry i?

Vi svejser i aluminium, stål og rustfrit stål.

Hvilke svejsemetoder anvender I?

Vi anvender MIG, MAG og TIG svejsemetoder.
131: MIG Svejsning i aluminium
135: MAG Svejsning med massiv tråd – også kendt som CO2 svejsning
136: MAG Rørtrådssvejsning
138: MAG Metalfyldt rørtrådssvejsning
141: TIG Svejsning i rustfri stål, stål og aluminium

Arbejder I efter WPS?

Ja, med afsæt i Welding Procedure Qualification Reports (WPQR) udarbejder vi Welding Procedure Specification (WPS) på alle svejseprocedurer, som vi kvalificerer i henhold til DS/EN ISO 15614.

Arbejdet ender ud i et heat input og en ”opskrift” på hvilken tråd og gas, der skal bruges, og hvor mange ampere og hvilken hastighed svejsearbejdet skal udføres i. Med WPS lever vi op til vindindustriens strengeste krav til svejseprocedurer.

Hvilke certificeringer har I?

I BSB Industry har vi en række certificeringer, og yderligere arbejder vi efter specifikke kundekrav til dele af andre standarder. Vi er altid åbne overfor individuelle kundekrav. Pt. er vi certificeret efter:

  • DS/EN 3834-2
  • EN1090-1 + A1 2011 Alu
  • EN1090-1 + A1 2011 Steel
  • EN1090-2
  • EN 1090-EXC3
  • ISO 9001
  • ISO 45001
  • ISO 14001
Er jeres svejsere certificerede?

Ja, alle vores svejsere i såvel Danmark som Polen er certificerede efter ISO 9606-1 og ISO 9606-2.

Hvordan sikrer I høj, ensartet kvalitet på svejste konstruktioner?

Vi arbejder altid i henhold til aftale med kunden og efter Welding Procedure Specification (WPS). I kombination med vores proceskontrol, certificeringer, veluddannede svejsere og altid kalibrerede udstyr er det fundamentet for vores høje, ensartede kvalitet af svejste konstruktioner.

Vi har intern NDT kontrol med Visual Testing (VT), Magnetic Testing (MT), Penetrant Testing (PT) og Ultrasonic Testing (UT).

Har I sporbarhed på materialer?

Ja, vi har fuld sporbarhed og leverer i henhold til kundens ønsker inden for mærkning, sporing og dokumentation. Vi kan altid referere til 3.1 materialecertifikat, og i sporbarhedslisten kan vi dokumentere, hvilket heat nummer emnet kommer fra, og hvilken plade den er skåret af.

Svejser I med robotter?

Ja, vi investerer løbende i svejserobotter, og anvender dem blandt andet i processer, hvor vi har ensidigt nedslidende gentagende manuelt arbejde, hvilket er med til at forbedre arbejdsmiljøet i BSB Industry.

Vores investeringer i svejserobotter øger vores kapacitet og gør os konkurrencedygtige målt på pris, kvalitet og leveringssikkerhed på serieproducerende ordrer.

Hvad gør I for miljøet?

BSB Industry arbejder med bæredygtighed og ESG. Inden for svejsning er vi som de første i Danmark og som nummer to i Norden begyndt at bruge grøn, klimavenlig og CO2-neutral skære- og svejsegas, der giver et lavere CO2-aftryk i vores grønne energiregnskab.

Den CO2-neutrale produktserie er for vores vedkommende cirka 7 % dyrere. Den udgift har vi valgt at tage på os, fordi vi mener, at vi som en virksomhed i den sorte industri har et særligt ansvar for at gøre en klimaindsats og reducere vores CO2-udledning.

Hvordan bliver en skære- og svejsegas CO2-neutral?
I produktionen og ved transporten af de CO2-neutrale skære- og svejsegasser anvendes vedvarende energi og grønt brændstof, mens en mindre del klimakompenseres gennem certificerede skovrejsningsprojekter.

Hvad gør I for medarbejdernes arbejdsmiljø i svejsehallerne?

Medarbejdernes sundhed, sikkerhed og trivsel er vores højeste prioritet. I forbindelse med svejsning  i såvel Danmark som Polen anvender vi altid friskluftsmasker med aktivt kulfilter, ligesom vi naturligvis har udsugning og stiller al nødvendigt udstyr til rådighed for svejserne.

Hvorfor vælge BSB Industry?

  • Du får en partner som er certificeret i alle gængse svejseprocesser
  • Dine produkter svejses med fokus på kvalitet og holdbarhed
  • Du kan få udført NDT-kvalitetskontrol efter dine ønsker
  • MIG, MAG og TIG Svejsning
  • Dine produkter lever op til de skrappeste krav i branchen
  • Du får en samarbejdspartner med høj kapacitet

Har du brug for svejsning?

Få svejsning i stål, rustfrit stål og aluminium, der lever op til branchens højeste krav.

Kontakt

Kristian Sloth
Sales Director

Kristian Sloth

Kontakt os

Mange tak. Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Bliv ringet op

Har du spørgsmål om produkter og løsninger, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Tak for din henvendelse. Vi kontakter dig hurtigst muligt.