10. juni 2021

BSB Industry ansætter robotten Mirca Robotson

Nina Gjelstrup og hendes kolleger i BSB Industry’s kundeservice har fået en ikke helt almindelig ny kollega. Navnet er Mirca Robotson, og som du nok allerede har gættet, er der tale om en robot.

Nina Gjelstrup

- Mirca Robotson skal hjælpe kundeservice med at løse tidskrævende og simple rutineopgaver. Hun arbejder så længe, der er strøm i kablerne og har hverken brug for frokost, pauser eller hyggesnak, fortæller Partner og CFO i BSB Industry Claus Iwersen med et smil.

Han vurderer, at BSB Industry’s dygtige medarbejdere i kundeservice får frigivet timer, der tidsmæssigt svarer til en god fuldtidsstilling.

- Investeringen i robotteknologien handler på ingen måde om, at vi skal være færre ansatte i kundeservice. Det handler om, at vi skal bruge arbejdstiden smartere og mere intelligent. For tiden, vi sparer på simpelt tastearbejde og gentagende rutineopgaver, kan vi i stedet for bruge på at skabe mere værdi for vores kunder målt på f.eks. konkurrencedygtige priser, færre fejl i leverancerne og højere leveringssikkerhed, understreger Claus Iwersen.

Robotkollega beviser allerede sit potentiale

Mirca Robotson er udviklet i tæt samarbejde med en af BSB Industry’s kunder, og efter grundige tests og en solid indkøringsfase forløser robotten allerede sit potentiale. Det fortæller Key Account Manager, Nina Gjelstrup, der er begejstret for den indsats hendes nye robotkollega lægger for dagen.

- Mirca har virkelig bevist sit værd. Når vi har fodret hende med et serienummer, håndterer hun sporbarheden i hele værdikæden fra A til Z med forskellige trigger points. Digitaliseringen af den ellers manuelle arbejdsproces frigiver en masse timer, vi kan bruge på at give vores kunder en endnu bedre service, forklarer Nina Gjelstrup.

Mulighederne og potentialet i digitalisering er store i BSB Industry, og Nina Gjelstrup forventer da også, at Mirca Robotson vil få flere og flere opgaver i stålvirksomheden.

- Vi bruger allerede vores nye robot til at rykke for ordrebekræftelse fra leverandører, ligesom Mirca dagligt laver leveringsopfølgninger. Er der afvigelser, får vi besked, men ellers kører det automatisk, uden at vi skal bruge tid på det. I den nære fremtid kigger vi ind i, at lade vores robotkollega stå for hele faktureringsprocessen, og hvordan vi med hjælp af den nye teknologi kan optimere hele vores Supply Chain Solution til gavn og glæde for vores kunder og samarbejdspartnere, siger en forventningsfuld Nina Gjelstrup.

Kontakt

Nina Gjelstrup
Key Account Manager

Nina Gjelstrup

Bliv ringet op

Har du spørgsmål om produkter og løsninger, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Tak for din henvendelse. Vi kontakter dig hurtigst muligt.