27. april 2023

Polsk produktion giver kunderne et forspring

BSB Industrys polske afdeling i Ciechocin har investeret markant i blandt andet intelligente robotsvejsere, smarte scanningssystemer og funktionel procesovervågning. Investeringerne giver kunderne en gevinst målt på kortere produktionstid, ensartet kvalitet og konkurrencedygtige priser.

Przemysław Majewski: Medarbejderne er ansvarlige for kvaliteten

Med store og markante investeringer i det seneste års tid har BSB Industry Poland arbejdet kontinuerligt med at sikre og fastholde en høj ensartet kvalitet. Der er tænkt nye, strategiske tanker med et mål om at gøre tingene smartere i morgen, end ledelsen og medarbejderne har gjort i dag. Det fortæller Przemysław Majewski, der er General Manager i BSB Industrys polske afdeling.

- Det hele handler om at geare vores virksomhed til at levere solide løsninger i høj ensartet kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Målt på for eksempel kostreduktioner, kvalitet, leveringssikkerhed, kapacitet og attraktive lager- og logistikløsninger skal BSB være helt i front, og med de seneste års investeringer har vi slået vores markedsposition fast og sikret, at vi stadige kører forrest i feltet, understreger Przemysław Majewski.

Smart scanningssystem sikrer kvalitet og sporbarhed

Investeringen i et nyt, smart og intelligent scanningssystem er et af de vigtige skridt BSB Industry Poland har taget for at sikre og fastholde kvaliteten.

- Når en af vores dygtige medarbejdere går i krig med en opgave, starter han med at scanne den på tavlen. Når han er færdig, ”stempler” han ud. Systemet giver os en værdifuld sporbarhed, ligesom vi løbende har et overblik over tidsforbruget og effektiviteten, forklarer Przemysław Majewski.

Han understreger, at det ikke handler om at presse eller overvåge medarbejderne.

- Det handler om, at vi får et værktøj, der kan gøre os en tand skarpere i produktionen, så kvaliteten altid er helt i top og arbejdsprocesserne optimeret. Vi lærer kort sagt, hvor vi skal sætte ind, hvis processen ikke kører som smurt i olie.

Przemysław Majewski / General Manager i BSB Industry Poland

Solide løsninger i høj ensartet kvalitet

Det hele handler om at geare vores virksomhed til at levere solide løsninger i høj ensartet kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Målt på for eksempel kostreduktioner, kvalitet, leveringssikkerhed, kapacitet og attraktive lager- og logistikløsninger skal BSB være helt i front, og med de seneste års investeringer har vi slået vores markedsposition fast og sikret, at vi stadige kører forrest i feltet.

Przemysław Majewski / General Manager i BSB Industry Poland

Investeringer i maskiner og mennesker

Det nye, smarte scanningssystem er blot et af mange nye tiltag i BSB Industry Poland. I flæng kan også nævnes Andon systemet, en ny plasmaskærer, ”spejlet”, der minder medarbejderne om, at de selv er ansvarlige for kvaliteten, robotsvejsere og platforme til svejsning.

- Vi har indkøbt en række nye platforme til svejsning. De kan indstilles og justeres i alle mulige højder og vinkler. De giver et bedre arbejdsmiljø, fordi vores svejsere får nogle bedre arbejdsstillinger, ligesom de vil kunne udføre svejsearbejdet hurtigere og i bedre kvalitet, forklarer Przemysław Majewski, der glæder sig over, at investeringerne er en win win for alle parter.

- I BSB Industry Poland arbejder vi benhårdt på at have en god, tryg og sikker arbejdsplads. Vores nye robotsvejsere skal for eksempel lave en masse monotont arbejde og frigive vores knivskarpe svejsere til mere krævende opgaver.

- Her er det værd at nævne, at medarbejderne i et vores nye systemer nemt kan finde arbejdstegninger med få klik. Det skaber tryghed, ligesom de med Andon systemet hurtigere end tidligere får den nødvendige hjælp, hvis der f.eks. mangler materialer, eller hvis de har tekniske udfordringer med opgaven.

- Alt sammen er det med til at sikre glade medarbejdere og geare vores virksomhed til at kunne levere et attraktivt værditilbud til vores kunder, understreger Przemysław Majewski, General Manager i BSB Industry Poland.

Investeringer i BSB Industry Poland

  • Andon System giver optimering af processer
  • Scanningssystem sikrer kvalitet og sporbarhed
  • Platforme til svejsning giver bedre arbejdsmiljø
  • Robotsvejser arbejder effektivt 24/7 og fjerner monotont arbejde
  • Plasmaskærer har øget kapaciteten
  • ”Spejlet” minder medarbejderne om, at de selv er ansvarlige for kvaliteten

Bliv ringet op

Har du spørgsmål om produkter og løsninger, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Tak for din henvendelse. Vi kontakter dig hurtigst muligt.